COP15…16…17… …333…334… lørdag, 19. dec 2009
Skrevet af whaggawhagga under klima, KommentarerSå sluttede COP15. Det positive er, at der kommer et ekstramøde i Berlin til sommer. Det negative er, at ønsketænkningen fra visse lande, lobbygrupper mv blev opfyldt: Der kom reelt ikke noget ud af det.
Bevares, der foreligger en erklæring om, at der skal gang i tingene. Reelt er det eneste, der er understreget, imidlertid, at der er forskel på meningerne. Meget forskel endda.
Så vi kom ikke meget videre end i Kyoto. Det eneste, der er sket siden da (og i nævneværdig grad) er, at lande som Kina har haft mulighed for at udvikle sig mere, og producere endnu mere CO2.
Kendetegnende for dette COP har også været tomme statements fra fx Chavez og Lumumba. Specielt frisk i erindringen står Lumumbas udsagn om de 800 mio afrikanere, der vil blive stegt ihjel i varmen. Det havde været mere på sin plads at tilbyde mere gennemsigtighed og en større fokusering på udvikling/vidensoverførsel af grønne teknologier til gengæld for sænkning af I-landenes CO2-emission og tilskud til udvikling/etablering af førnævnte grønne teknologier.
Man kan ikke kalde det andet, end forsøg på at vække dårlig samvittighed frem for at vise virkelig statsmandsevner og tilbyde reelle løsninger. Det er faktisk to generationer siden de sidste koloniriger blev afviklet, og lande som Indien klarer sig fremragende nu, helt på egen hånd. Mistanken er nærliggende, at mange af tredieverdenslandene i virkeligheden brugte COP-muligheden til at skjule egne interne problemer i stedet for at gribe i egen barm og få udryddet den korruption og nepotisme, der sætter en langt større begrænsning for de enkelte staters udvikling end noget andet.
Apropos statsmandsevner, så var den brasillianske præsident til gengæld et virkeligt positivt indslag. Han viste evner og vilje til at etablere kontakter og komme med reelle forslag. Obama tilsvarende. Beklageligvis var ingen af dem med i starten. Så var COP15 måske ikke løbet af sporet og druknet i procedurespørgsmål og statements.
Det er mit personligt største kritikpunkt til den danske ledelse. I stedet for at nusse rundt med embedsmandsgrupper for at afklare detaljer, og så bagefter få statslederne ind til at etablere rammerne … Så havde det mest fornuftige været, at etablere de grundlæggende rammer, få et arbejdspapir og derefter arbejde de nærmere detaljer i gennem i embedsmandsgrupperne. Om det beløb, der skulle overføres skulle være 40 mia, 600 mia eller 2400 mia kr var et spørgsmål om forhandling. Ikke et stridspunkt, der skulle blokere de grundlæggende rammer … For at tage et eksempel.
Det positive ved den danske ledelse var, at det omrejsende voldscirkus udenfor, aldrig rigtig blev til mere end nogle kanonslag og brosten. Positivt fordi de sædvanelige få hundrede bøller ikke fik lejlighed til at spolere NGO-aktiviteterne for de 99%, der ønskede at give udtryk for deres mening på en konstruktiv mening.
Et andet synspunkt, der var meget fremme, var ønsket om ‘ingen aftale fremfor en dårlig aftale’. Igen viser dette udsagn generelt manglende lederevner udover det rent indenrigspolitiske. Alene det, at der ikke er en aftale, giver klimasvinene carte blanche til at køre videre i samme spor, i stedet for at gribe fat i problemets rod. Gidslerne i denne sammenhæng bliver lande som (til dels) Bangladesh, Maldiverne og Tuvalu, der står i fare for bogstaveligt talt at forsvinde fra Jordens overflade indenfor et meget overskueligt tidsrum.
Lande som Holland og Danmark kan i store træk klare sig med en ekstra meters penge på digekronerne. Mange af verdens fattigste lande har slet ikke de ressourcer, der skal til for at beskytte sig. Så hvert øjeblik tæller.
Så det sluttede med at være en skuffelse … Og alligevel. For i det mindste er synspunkterne på bordet. At realiteterne så ikke bliver set i øjnene i nær samme grad er særdeles beklageligt og et udtryk for navlepilleri og kassetænkning i en grim grad.
Måske bliver det bedre i Berlin eller Mexico. Det håber jeg, for det brænder på. Men jeg har min tvivl …
-WhaggaWhagga
I rummet kan ingen høre dig prutte! tirsdag, 27. okt 2009
Skrevet af whaggawhagga under undersættelser, KommentarerAlien- og andre sci-fi-fans bedes tilgive mig min utidige omskrivning af citatet fra den første Alien-film …
Videre!
Jeg har et generelt positivt forhold til englændere, og et særdeles fint forhold til deres humor.
Derudover er jeg dybt fascineret af såkaldte undersættelser. Allerede i en fjern fortid fik Hamlet kvæstet mere end et par bier blandt min barndoms blomsterenge.*)
‘Host of the party’ blev i løbet af meget kort tid til noget helt andet end festens vært, og en ‘chairman’ kan kun være en, der arbejder med asfalt.
Jeg har ikke styr på alle de gange, hvor jeg fik min engelsklærer til at se på loftet med himmelvendte øjne, når jeg havde fundet en ny variant over temaet d-angelsk. Men han tilgav mig, uvist hvorfor, og gav mig et pænt 10-tal i niende …
Det kunne måske være fordi, at undersættelserne gik begge veje? Middelfart er en klassiker i denne sammenhæng, og godselevator er vel den sikre vej til den syvende himmel?
Ordet ‘fart’ er iøvrigt et hartad umuligt ord at anvende, der hvor engelskmænner og -damer har deres gang i Dannevang.
Måske er dette årsagen til at sætningen ‘i fart’ efterhånden er fjernet helt fra danske elevatorer?
En ting er sikker: Det fryder min gamle stygge sorte sjæl overmåde, når jeg støder på en liden godbid udi de verbale undersættelser …
Som fx ‘rumfart’. Direkte oversat til engelsk bliver det nærmest til ‘romprut’. Kanskehænde dette er årsagen til, at Danmark aldrig har fået et rumfartsministerium?
Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet.
Med en lille modifikation. For enhver, der har opholdt sig i en tønde rom, er fuldt ud på det rene med, at diverse gasudslip ikke går uhørte hen … Og forårsages nævnte prut af umådeholden indtagelse af destilleret rørsukker, så er det næppe heller lydløst.
Så jeg tager mig en digterisk frihed, og vi prutter i rummet, uden at en lyd lader sig høre …
Smuk eftermiddag til jer alle.
-WhaggaWhagga
*) To be or not to be is the question = To bier stødte sammen. Ingen blev kvæstet.
Jeg - En retrosexuel torsdag, 1. okt 2009
Skrevet af whaggawhagga under livsstil, 1 kommentarJeg kikkede på hende friseusen. Ikke bare kikkede, men KIKKEDE … Mit ansigtsudtryk kan jeg af, uden tvivl, gode grunde ikke beskrive fuldstændigt. Ganske vist var der et stilfuldt facetslebet spejl en god meters penge foran mit kontrafej, men jeg havde lidt svært ved at bevare fokus på det. Jeg har dog en stærk formodning om, at jeg må have haft en blanding af afvisende måben og en diskret antydet afsky malet henover det hoved, som hun skulle til at udsætte for den rutinemæssigt store tur, som jeg booker op til nogle gange om året.
Jeg sagde, så høfligt som muligt … ‘Nej tak!’ … Til hendes, meget sikkert, venligt mente spørgsmål. Nej, hun skulle absolut ikke studse mine øjenbryn. Det lå uudtalt, at jeg heller ikke ville have vokset mine håndrygge, lagt ansigtsmaske, manicureret mine negle eller hvad andet wellness-djævelskab, som en metrosexuel modebranche forsøger at pådutte os rest-retrosexuelle.
Ja, jeg er retrosexuel. Jeg er ikke stolt af det. Snarere som vendelboerne, der er taknemmelige for at være vendelboere. Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke skal slås med en fremtidig teenage-datter eller nuværende teenage-søn om badeværelset. Jeg er taknemmelig for ikke at skulle forholde mig til om ansigtsmasker er bedst med græsk youghurt i Tsaziki-form eller almindelig dansk jersey-ditto med augurkeskiver. Og jeg er taknemmelig for, at mit let rustikke ydre ikke, i en næppe fjern fremtid, vil kræve en større mængde polyfilla og botox-indsprøjtninger i rynkevævet. For det kan accepteres, at min ansigt har den alder, som det har, og er naturligt ældet med resten af personen bagved.
Jeg er for længe siden kommet overens med konen om, at den pakkeløsning, som hun sagde ja til foran alteret, også er den som hun kan beholde til Døden os skiller. At hun nogle gange laver tiltag i retning af at ændre på min tøjstil er helt ok. Det er hendes ret.
Camouflering af diverse grå hår, eller antydningen af måne med hårfarve og toupe … Det er langt uden for mine mentale rækkevidde. Det overlader jeg med glæde til den smukkere halvdel af menneskeheden, der kaldes kvinder. Jeg føler ikke det store for det …
… Nå, friseusen mente det venligt, og hun antog åbenbart, at der var et behov. Så mit ‘nej tak!’ blev fulgt af et lidt venligere smil, og et … ‘Det er ligesom ikke min stil.’
… Smuk dag til jer alle, hvad seksualitet I end hylder …
-WhaggaWhagga
Martingale torsdag, 24. sep 2009
Skrevet af whaggawhagga under livsfilosofi, KommentarerDer findes et princip indenfor spilteori, der hedder ‘Martingale’.
Spilteori? Den er god nok. Det er en særdeles eksklusiv gren af matematikken, der ikke kun beskæftiger sig med halvillegale terningespil på små snuskede bodegaer, og online-pokerspil efter, at konen, samt børnene, er gået i seng. Næh, den bruges også ved beregning af fremtidige udfald af forskellige begivenhedsforløb og deslige.
Martingale er egentligt et meget simpel princip. Det drejer sig om, at man, hvis man spiller, hele tiden sørger for, at ens indsats bliver forøget så meget, at den er tilstrækkelig stor til, at man vinder det man hidtil har tabt tilbage … Hvis man vinder. Ellers fortsætter man indtil man har vundet, og starter forfra med en lav indsats.
Det lyder udmærket i teorien, men i virkelighedens verden er forholdene helt anderledes. Selv, hvis der ‘bare’ er tale om almindelig fordobling kommer man hurtigt i den situation, som den persiske/indiske konge, der skulle betale vismanden, der opfandt skakspillet. Vismanden sagde, at han skulle have et riskorn for det første felt på skakbrædtet, og derefter to, så fire osv, efterhånden som man talte sig igennem felterne. Kort og godt dobbelt op, for hvert af de de 64 felter.
Kongen synes det lød meget rimeligt og beskedent, indtil han fandt ud af, at mængden hurtigt voksede ud i det ekstreme, og at der på sidste felt skulle være 2 i 63′ende riskorn. Det er vel så’n noget i stil med en milliard milliarder riskorn. Sammenlagt ville han skulle betale sit riges risproduktion i længere tid, end det nogle sinde ville eksistere.
Kongen gjorde kort proces, og halshuggede vismanden …
Den lille historie illustrerer begrebet eksponentiel forøgelse, og det er det som, der ligger i Martingale. Det ligger i sagens natur, at enten siger ens økonomi, eller modspillernes ditto tolerancetærskel stop på et tidspunkt, og man står tilbage med en lang næse, hvis man ikke har vundet det tabte tilbage.
Så Martingale er alligevel ikke så praktisk i det lange løb.
Hvad vil jeg frem til med denne lille forelæsning udi de spilteoretiske sfærer? Egentlig vil bare jeg skabe en baggrund for en lille morale:
‘Man kan altid vinde det tabte tilbage igen, hvis man yder en tilstrækkelig stor indsats. Men nogle gange er indsatsen så stor, at det bliver urealistisk at forsøge. Og så er det også spørgsmålet om det tabte er så meget værd, at det kan betale sig at vinde det tilbage.
… Og der siger den kloge stop.’
-WhaggaWhagga
I dag … onsdag, 23. sep 2009
Skrevet af whaggawhagga under digte, KommentarerI dag det er nu
i dag er ikke forbi
i dag er jeg til
i dag kan jeg da sige
i dag er en mulighed
-WhaggaWhagga
In Memoriam … tirsdag, 22. sep 2009
Skrevet af whaggawhagga under livet, KommentarerDet er underligt at stå ved en kiste. Ikke så meget de øjeblikkelige følelser. Sorg mv kræver ingen forklaring. Det underlige ligger i følelsen af, at et kapitel (til) er forbi. Den mand, som man ser på, er ikke længere levende og fuld af livsglæde. Han er ikke sjov, irriterende, spændende eller omsorgsfuld længere. Han er det ikke og bliver det aldrig mere.
Hans liv er sluttet, og dermed basta. Hvad der ligger udover det, for ham, er indenfor metafysikeres og teologers område. Det er ikke længere noget, der vedrører det levendes verden. Om han kommer til at få englevinger og harpe, blive omgivet af syv gange syv jomfruelige houri’s, går videre i Livets Hjul eller bare overgår til en anden tilstandsform … Det ændrer intet på denne side af Perleporten.
For de levende, de efterladte, stiller sagen sig imidlertid anderledes. Der er et hul i vores hverdag, der ikke kan fyldes og dog alligevel ad åre vil blive det. Der er en tomhed. En sorg. En masse eftervirkninger. Men mest manglen af en levende person. Det er ikke følelsen af fred. Mere en følelse af et stofløst kaos …
Kisten er sænket i jorden. Vennerne har smidt blomster ned på hans kiste. Og der er sagt endeligt farvel ved graven …
Livet går videre … Bare lidt anderledes …
-WhaggaWhagga
Parforhold, og hvordan man overlever dem … mandag, 21. sep 2009
Skrevet af whaggawhagga under parforhold, KommentarerNedenstående er ærligt og redeligt neglet inde på MSN …
Der er ganske vist noget pop over løsningerne, men rigtigheden af konfliktsituationerne og de mulige løsningsmodeller er absolut værd at notere sig …
Jeg har lavet en mild redigering, og gjort billedet generelt, og ikke rent kønsfixeret.
10 konflikter i forholdet og mulige løsninger …
1. Rod og rengøring
Der er vel næppe nogen ting, der er grobund for så mange konflikter, som rengørings-standarden i det fælles hjem. Og det behøver ikke engang at være, fordi en af jer er lige så paranoidt renlig som Monica i Venner og den anden aldrig bemærker, at gulvet er klistret og nullermændene gøer om kap - men hans/hendes våde håndklæder og beskidte undertøj på gulvet er bare vanskeligere at håndtere end dit eget ditto…
Hvis din elskede ikke er renlig, kan du være efter ham/hende herfra og i al evighed. Det kan godt være, at han/hun vil gøre en indsats og tørre bordet af efter en ordentlig opsang, men på længere sigt får han/hun ikke på mirakuløs vis øje for krummerne og gør rent af sig selv. Giv ham/hende et rodehjørne i soveværelset, som du bare ikke rører, og invester så i en rengøringshjælp…Det koster ikke alverden, og det kan spare jer masser gråd og tænders gnidsel (og du kan bruge rengøringstiden på at have det sjovt i stedet!)
2. Obligatorisk fremmøde til familie-tam tam?
Når I er 2, er i med et også 2 stk familier med hvad dertil hører af julefrokoster, børnefødselsdage, søndags-middage og andre traditioner. Det bliver let meget omfangsrigt at gå med til alle arrangementer i begge familier - og hvis du så oven i købet ikke kan snuppe svigerfamilien (eller vice versa) opstår dilemmaet: Skal du (eller partneren) partout bruge din lørdag på at sidde og small-talke med din (partnerens) skrækkelige svigermor? Eller er det ok at melde fra til familie-tam tam nu og da?
Svaret er individuelt fra par til par, men drøft tingene. Selvom I er et par, behøver I ikke være sammen hele tiden - og det kan vel også være rart at have lidt tid alene med familien? Så gå hver for sig nu og da, men stil op, når situationen kræver det.
3. Kød eller ej?
De fleste ‘rigtige’ mænd (om ikke alle) er på dødens rand, hvis ikke de får 3 bundsolide måltider om dagen hver evig eneste dag. Og et rigtigt mande-måltid indeholder altså masser af kød og ikke særlig mange grønsager - ikke lige noget, der passer supergodt med din ambition om at spise sundt og holde dellerne på lår og mave i skak!
Hvis din mand insisterer på at spise kæmpemåltider, så gør ham det klart, at du ikke vansmægter, selvom du bare får en let salat i stedet for hotdogs, steak og medisterpølse. Og indgå så et kompromis, så han laver sin mad et par gange om ugen, og du giver ham en bøf eller en ordentlig luns brød til maden, når du kreerer et mere feminint måltid.
Den ‘kødædende’ kvinde findes også, men stereotypen har maskulin dominans …
4. Fritid - pusterum eller aktivitetscenter?
I har haft en travl uge sammen og hver for sig, og nu er det endelig weekend. Men hvordan skal I egentlig bruge al den dejlige tid, der ligger foran jer? Skal I storke fra museum til museum - skal I shoppe til I dratter og butikkerne lukker - skal I feste til den lyse morgen - skal I til parmiddag - eller skal I bare ligge på langs på sofaen?
Det gælder om at holde jer begge to glade OG sørge for, at I er udhvilede og friske til den nye uges strabadser, og hvis hans/hendes idé om en fed weekend er noget anderledes end din, så del weekenden mellem jer. Lav hans/hendes ting om lørdagen og dine om søndagen - og vær så ikke bange for at lade ham/hende gå ud alene. Husk i øvrigt at aftale i god tid, hvis weekenden skal sættes af til et eller andet.
5. Zappe-syge
Umiddelbart kunne der være mange gode grunde til at kåre en fjernbetjening til et af livets store mirakler, men den er nu også årsagen til mangen et skænderi mellem ellers glade kærestepar. Mange mener, at en fjernbetjening er til for at skifte kanaler i tide og utide - og lige så mange vil hellere nyde Sex And The City, eller Arsenal - Manchester U, i dens fulde længde!
Heldigvis er problemet let at løse, og der er masser af måder at gøre det på. Du kan jo for eksempel gemme fjernbetjeningen eller udskifte den med en gammel en, der ikke virker - så har partneren noget at lege med, og du bliver ikke forstyrret … Lidt mere vokenst: Alternativt kan I også skiftes til at bestemme over fjernbetjeningen eller købe et ekstra tv, så I kan se tv på hver jeres måde. Men I kunne jo selvfølgelig også bare slukke tv’et helt og lave noget helt andet sammen!
6. Tid til kærtegn
I har begge haft et liv med venner, fest og fritidsinteresser, før I blev 2, og du vil sikkert lige så gerne have tid til shopping og veninderne, som partneren vil have tid til at nørkle med sin Playstation og drikke øl med vennerne, og vice versa. Men hvad er for meget tid sammen - og hvad er for lidt?
Uanset om det er partneren eller dig, der bruger al sin tid foran computeren, og alternativt dig/partneren, der kun er hjemme en aften om ugen, så har I et problem. Et forhold kræver arbejde og tid, og derfor er I nødt til at investere i hinanden. Hvis skemaet er stramt, så aftal en ugentlig kæreste-aften, og brug den, som det passer jer bedst - hvad enten det er på at snakke med hinanden, elske hele aftenen eller gå i biffen og holde i hånd på bagerste række…
7. Nattesøvn - et fælles projekt!
Er der noget mere romantisk end at vågne op med den, man elsker? Tja…det er da i hvert fald ikke nødvendigvis at tilbringe natten sammen med partneren! For lige så sød og betænksom han/hun er i de vågne timer, lige så egoistisk kan vedkommende være, når han/hun sover. Og når han/hun ikke stjæler dynen eller snorker højlydt, hvad stiller du så op?
Svaret er naturligvis, at I må finde en praktisk løsning på natteproblemerne. Stjæler han/hun hele dynen? Så køb en dobbeltdyne, så I kan falde i søvn arm i arm, uden at du risikerer at vågne gennemkold op. Eller smæk en ekstra dyne i sengen, så du kan trække den til dig, når din elskede napper dynen. Snorker han/hun værre end en ulykke? Så køb ørepropper til dig - og lad partneren sove på sofaen, hvis du har vigtige ærinder tidligt næste morgen, og du frygter for din nattesøvn. Og vice versa, hvis det er partneren, der ligger dyne/søvnløs om natten.
En alternativ løsning er de adskilte soveværelser. Specielt i USA er der en udpræget tendens til at indrette nybygninger med dobbeltsoveværelser, og det er nok kun et spørgsmål om tid før Danmark følger med.
8. Aftaler
En aftale er ikke bare en aftale, så selvom partneren siger, at han/hun er hjemme kl. 23, kan det sagtens betyde sådan rundt regnet og cirka for vedkommende, mens det for dig betyder allersenest og gerne præcist. Alternativt kan du føle, at partneren har et stopur i lommen hver gang du går ud af døren. Begge dele kan være lige enerverende.
Hvis jeres forhold til aftaler ikke er ens, så fortæl din elskede, at du bliver helt syg af bekymring, hvis han/hun ikke kommer til tiden, også selvom du godt ved, at det er helt irrationelt. Så hvis han/hun kunne være så sød at sende en sms, hvis han/hun bliver forsinket? Og acceptér så, at partneren er på den måde, han/hun er - og du er ikke hans/hendes mor/far.
9. Shopping eller ugens tilbud … pizza-aften eller øko-mælk?
Der er kun en ting, der er mere penibel at diskutere end penge, og det er sex. Men hvis I deler hjem og hverdag, er det ikke til at komme uden om at diskutere den økonomiske side af sagen. Har I forskellige prioriteter? Vil du købe designer-tøj, og vil partneren hellere solde pengene op på øl og junkfood? Så hav hver jeres økonomi og smid penge til mad og diverse andre fornødenheder i en fælles-pulje, så I ikke ender med overtræk og sure miner. Og lad partneren så æde sin junk-food i fred…
10. Når lysten mangler
Dengang I var nyforelskede, var det slet ikke noget problem at muntre sig på lagnerne ved enhver given lejlighed. Men når det er blevet hverdag, kan det godt være lidt sværere at få smidt kludene og fyre op under elskoven.
Har du/partneren mistet gejsten? Og er kæresten hele tiden klar med rumster-stangen eller den dertil hørende? Eller er det lige omvendt - han/hun vil ikke, og du lider i stilhed? Sexlysten matcher ikke altid, og der er kun en ting at gøre ved det: Tal om det. I påklædt tilstand vel at mærke, og langt væk fra sengen! Hvorfor har du (eller partneren) ikke lyst? - er du stresset? Deprimeret? Syg? Træt? Bekymret? Er der noget, han/hun kan gøre uden for sengen for at give dig lysten igen? Er der ting, du savner, at I gør i sengen? Eller har I bare brug for en lille pause fra den hede elskov?
Møde på banegården fredag, 18. sep 2009
Skrevet af whaggawhagga under historie, Kommentarer‘Hej skat’
Jeg stoppede op, lige da jeg var trådt ind i den store ventesal. Ganske overrasket, mildt sagt. Den rustikke stål- og betonhvælving rungede næsten af mine manglende fodtrin. Min hånd, der var løftet, på vej hen mod kioskglasdørens håndtag, faldt langsomt ned, og jeg drejede mig let lamslået hen mod siddegruppen.
Jeg var som sædvaneligt gået ind på banegården, for at hente min morgenavis. Til det øjeblik havde min morgen været begivenhedsløs. Positiv, men ganske begivenhedsløs.
Den person, hvis bemærkning stoppede mig så brat, var en ung kvinde, der sad ret fremme. Hendes ene yndefulde hånd støttede hendes kind på en koket måde. Og hun så lige på mig med et intenst smil, der spillede over både hendes fuldendte amorbue og hendes smukke øjne. Hun var klædt i forvaskede jeans og gulblomstret tanktop. Hvad der på andre ville have set vulgært og billigt ud, fik hun til at se ud som en million.
Jeg forsøgte at finde noget rigtigt at sige …
‘Jeg synes du er dejlig!’
… Hendes bemærkning kunne ikke have været mere uventet. Dén bemærkning gjorde mig ganske mundlam. Det jeg ville have sagt, blev lidt meningsløst. Jeg lukkede munden i et lidet diskret forsøg på at genvinde mit ellers rimeligt intelligente udseende. En svag indre stemme gjorde mig opmærksom på, at jeg var en gift mand, der var smedet fast i hymens lænker. For hendes udsagn pegede i en bestemt retning. En meget bestemt. Jeg åbnede munden for at gøre opmærksom på min ægteskabelige status …
‘Du var vidunderlig i nat!’
… Jeg lukkede atter munden. Stærkt mystificeret. Jeg erindrede ikke at have foretaget mig noget, der kunne begrunde en så positiv kompliment. Den foregående aften havde jeg tilbragt i min komfortable lænestol, iført min dejligt lune cardigan og behagelige kameluldstøfler. Fjernsynet havde fredeligt summet de sene nyheder ud imens. Der havde været en folketingstransmission, erindrede jeg. Aftenen havde også været ganske begivenhedsløs i øvrigt.
Da jeg ikke havde tendens til at vandre i søvne, var det mig uforståligt, hvordan jeg kunne have udført noget, der ikke alene var vidunderligt. Men yderligere, og nok så væsentligt, bekendt for den unge dame. Min kone ville nok også have sagt en og anden bemærkning desangående. Men næppe til den unge smukke kvinde.
Nu vil jeg da være så ærlig, at jeg erkender, at jeg ikke var ganske uimodtagelig for hendes bemærkninger. Hun var en både fager og charmant ungmø. En fryd for øjet, og havde jeg været ugift, ville jeg føle det både som en ære og et privilegium at gøre hende min opvartning.
Men, jeg måtte være ansvarlig og rive hende ud af hendes vildfarelse vedrørende et muligt forhold imellem os.
Jeg løftede diskret min pegefinger, for at understrege mine ord, og åbnede munden …
‘Jeg elsker dig simpelthen, Skat!’
… Igen gjorde hendes ord mig paf, så atter engang kvaltes et forsøg på at berigtige hendes forventninger.
Jeg tog mig alvorligt sammen …
‘Undskyld mig, men …’
Hendes blik, der havde været strikt fokuseret på mine øjne, blev, uventet, lidt flakkende. Jeg ville gerne undgå, at hun blev ramt for hårdt af mine næste bemærkninger, så jeg overvejede omhyggeligt mine næste ord. For yderligere at bløde op, så smilte jeg imødekommende.
Men før jeg kunne fortsætte, sagde hun …
‘Hør skat, jeg er utryg ved at sidde her. Der står en underlig gammel stodder og glor på mig. Jeg ringer senere.’
Hun rettede sig op, og sænkede telefonen ned. Jeg havde beklageligvis ikke set den før. Hun rejste sig hastigt, mens hun stoppede den i lommen. Hun strøg forbi mig ud af ventesalen, mens hun sendte mig et vredt blik ud af øjenkrogen:
‘Perverse svin!’
… Jeg følte mig lidt såret …
-WhaggaWhagga
Stilhed efter stormen … torsdag, 17. sep 2009
Skrevet af whaggawhagga under arbejdsliv, KommentarerJeg har sparket skoene af. De ligger i en rodet bunke inde under hæve-/sænkebordet. En glad vippen af tæerne lufter ud både på det fysiske og billedlige plan.
Teknikerne har lavet underværker. Systemet er oppe at køre igen, så regnskabsafdelingen er passeret videre i livet og har trukket sig tilbage fra nervesammenbruddets rand. Før weekenden endda, selvom det for en kort bemærkning så ud som det første ville blive fredag eftermiddag, vi var kørende igen.
De to nye medarbejdere er klar på opgaverne, og er ved at falde til. Det er åbne og udadvendte mennesker uden den store negative ballast. Flere af dem. Det bliver måske aktuelt før end direktionen regner med. Ordrebogen bliver langsomt, men sikkert, fyldt op.
Solen skinner i sensommervarmen, og hundelufteren, der har sat sig på bænken nedenfor mit vinduet vinker glad op, da jeg kikker ud …
Livet er smukt … Og det er snart fyraften, så tiden nærmer sig for mit reentry i det pulserende …
Smuk aften til jer alle …
-WhaggaWhagga
Overarbejde onsdag, 16. sep 2009
Skrevet af whaggawhagga under arbejdsliv, 2 kommentarerDet er aften (så småt), og det er onsdag. Ifølge klassisk dansk familielivstradition skulle det medføre, at lille koneaften er forestående.
Her i familien er lille koneaften et fænomen, der kan forekomme alle ugens dage, når inspirationen griber de involverede parter.
… Ellers var det da heller ikke til at holde ud. For det er overarbejdstid. To nye medarbejdere, og vores personale-, løn- og bogholderisystem er gået i ged. Ikke vildt katastrofalt, for back-up’en er indført i firmaet.
Ellers kunne det have været virkeligt spændende. Ja, måske endda årsag til en lille rask konkurs.
Nå, katastrofen var til at overse. Det kræver bare tid og ressourcer. Derfor overarbejde.
Verden går videre. Nogle gange skal man bare rydde op efter tilfældige bombenedslag.
Smuk aften til jer alle …
-WhaggaWhagga
